Der findes ikke én temperaturføler / én målemetode med egenskaber der imødekommer alle faktorer lige godt. Det er derfor vigtigt ved valg af temperaturføler at foretage en vægtning af hvilke parametre der er de væsentligste for den aktuelle opgave.
I opbygning af føleren indgår alle nødvendige parametre såsom:
- Den målte temperatur
- Mekaniske belastninger
- Korrosion og erosion
- Nødvendig reaktionstid
Temperaturfølere kan fås med enten fast eller udskiftelig indsats, hvilket betyder om selve målemodstanden eller termoelement kan skiftes eller ej. Ved temperaturfølere med udskiftelig indsats, fungerer armaturet som følerlomme, da indsats kan skiftes uden tømning af anlæg.
Temperaturfølere kan også monteres i følerlommer for at beskytte selve temperaturføleren og ved opgaver, hvor der skal være mulighed for nem og hurtig udskiftning uden afbrydelse af processen.
Insatech tilbyder et bredt udvalg af temperaturfølere, som du kan se i vores temperaturføler katalog.