Måleprincippet
Princippet i radiometrisk måling er baseret på, at gammastråler svækkes, når de gennemtrænger et materiale. Ved første øjekast adskiller radiometriske målere sig egentlig ikke så meget fra andre målere, som fungerer efter samme princip, altså ved hjælp af radar, ultralyd eller mikrobølger. De består af en sender, en modtager og et stykke elektronik som behandler data, konverterer dem til korrekt niveau, grænseværdi, eller densitet.
Billedet viser, hvordan en radiometrisk måling kan sidde i bunden af den destillations kollonne i en raffineringsproces.
Forskellen mellem radiometriske målere og andre måleprincipper er naturligvis kildeholderen, som indeholder den radioaktive isotop på størrelse med et riskorn. Kildeholderen tillader kun strålingen, at bevæge sig i retning af modtageren. Moderne detektorer indeholder en meget følsom scintillator, en photomultiplier samt den evaluerende elektronik. Scintillatorer reagerer på selv den mindste smule radioaktiv stråling, som gør det muligt at anvende selv forholdsvis svage radioaktive kilder. Gammastråling genererer lysglimt i en krystal- eller plastscintillator. Disse lysglimt når photomultiplieren som forstærker dem, og konverterer dem til elektriske impulser. Antallet af impulser pr. sekund svarer til intensiteten af strålingen.