Logo

Med de stigende krav til automatisering bliver ønsket om bedre og mere avanceret måleudstyr også større. Kravene til disse sensorer stiger også, idet de skal kunne fungere driftsikkert under vanskelige målebetingelser med høje temperatur, tryk, vakuum og støv samt til måling i kemisk aggressive medier m.v.

Læs mere om niveaumåling med radar
28RESULTATERNULSTIL
Insatech Siemens SITRANS LR100 Radar Level 7ML530 16 9
Niveaumåling væske

Siemens SITRANS LR100 radar niveaumåler

Radar med kabel til anvendelse under simple procesbetingelser i f.eks. lagertanke og bassiner. Måleområde 8 meter.

Insatech Siemens SITRANS LR110 Radar Level 7ML531 16 9
Niveaumåling væske og faststof

Siemens SITRANS LR110 radar niveaumåler

80 GHz Radar med kabel til anvendelse under simple procesbetingelser i f.eks. lagertanke og bassiner. Måleområde 15 meter.

Insatech Siemens LR120 Radar Level 7ML532 16 9
Niveaumåling væske og faststof

Siemens SITRANS LR120 radar niveaumåler

80 GHz Radar med kabel til anvendelse under simple procesbetingelser i f.eks. lagertanke og bassiner. Måleområde 30 meter.

Insatech Siemens LR140 LR150 Radar Level 7ML533 7ML534 16 9
Niveaumåling væske og faststof

Siemens SITRANS LR140 radar niveaumåler

Radar til anvendelse under simple procesbetingelser i f.eks. lagertanke, plastbeholdere og åbne bassiner. Måleområde op til 8 meter.

Insatech Siemens SITRANS LR150 Radar Level 7ML534 16 9
Niveaumåling væske og faststof

Siemens SITRANS LR150 radar niveaumåler

Radar med display til anvendelse under simple procesbetingelser i f.eks. lagertanke og bassiner. Måleområde på 15 meter.

Insatech Siemens SITRANS LR510 Radar Level 7ML751 16 9
Niveaumåling væske

Siemens SITRANS LR510 radar niveaumåler

SITRANS LR510 er en 80 GHz niveau måler med gevind, der kan bruges til væsker og slurries. Den kan måle op til 30 m, derudover kan den holde til temperatur fra -40...250 °C og op til 40 bar tryk (afhængig af temperaturen).

Insatech Siemens SITRANS LR530 Radar Level 7ML753 16 9
Niveaumåling væske

Siemens SITRANS LR530 radar niveaumåler

SITRANS LR530 er en 80 GHz niveau måler med flange og indkapslet antenne, der kan bruges til væsker og slurries. Den kan måle op til 120 m, derudover kan den holde til temperatur fra -196...200 °C og op til 25 bar tryk (afhængig af temperaturen). Den er god til ekstreme forhold og meget korrosive medier.

Insatech Siemens SITRANS LR530 Radar Level 7ML755 16 9
Niveaumåling væske og faststof

Siemens SITRANS LR550 radar niveaumåler

SITRANS LR550 er en 80 GHz niveaumåler med horn antenne, der kan bruges til væsker og faststof. Den kan måle op til 120 m, derudover kan den holde til temperatur fra -40...80 °C og op til 2 bar tryk. Den kan anvendes til udendørs applikationer, for eksempel vandstand i åer, og måling af standardmaterialer i siloer og beholdere.

Insatech Siemens SITRANS LR580 Radar Level 7ML758 16 9
Niveaumåling væske og faststof

Siemens SITRANS LR580 radar niveaumåler

SITRANS LR580 er en 80 GHz niveaumåler med vippe flange, der kan bruges til væsker og faststof. Den kan måle op til 120 m, derudover kan den holde til temperatur fra -40...+250 °C og op til 3 bar tryk. Den kommer med integreret purge tilslutning og er særlig anvendelig i højtemperaturs applikationer i cement og power industrien.

No results found

Niveaumåling med radar

VEGA har udviklet en radarsensor, som lever op til mange af de i indledningen beskrevne krav. Ved at anvende mikrobølger til måling af niveau, kan mange opgaver nu løses med god nøjagtighed og stabil drift, som traditionelle systemer ikke kan leve op til.

Radarprincippet

Radarteknologien har revolutioneret alle former for niveaumålinger. Radar er et akronym for ”Radio Detection and Ranging” og var primært udviklet til militært brug. Ordet ”radio” referer til brugen af elektromagnetiske bølger med bølgelængder i det såkaldte radiobølgeområde.

Radarsignaler opfører sig fysisk på samme måde som synligt lys (lysets hastighed 300.000 km/sek). Mikrobølger kan passere i rummet ligesom lyset, og kræver derfor ikke et bæremedium som f.eks. lydbølger, der er afhængig af luften omkring os. 

Radar til kort afstand

VEGA har udvirket en metode, der betyder, at pulsradaren kan anvendes til måling på korte (op til 70 meter) afstande. 6,3 eller 26 GHz udsendes fra sensorens antenne som korte pulser og en lav energi. Disse radarpulser reflekteres af området omkring sensoren samt produktet, der måles på. Tiden fra udsendelse af pulsen til disse modtages som ekkoer er proportionalt til afstanden og dermed til niveauet.

Anvendelse

Sensorer som anvendes i fødevarer og den farmaceutiske industri skal overholde krav såsom lang levetid, nøjagtighed, være robust, sanitær og  resistens overfor kemikalier. VEGAPULS 63 Radar niveaumåler opfylder disse krav. Den er speciel udviklet til brug i hygiejnisk og steril produktion og imødekommer GMP, EHEDG, FDA og 3A’s retningslinjer - den er opbygget med en usynlig hornantenne, som giver en god fokusering af signalet. Mod processen ses kun en flange, mejeri tilslutning efter DIN11851 eller Tri-Clamp.

Radar - billede af tank PS63

 

Der findes andre antennesystemer, som vælges alt efter opgaven, f.eks. til ikke sanitær / aggressive medier vælges typisk en hornantenne. Til de mere krævende aggressive medier finder de kemisk bestandige plastmaterialer såsom PTFE eller PE.

Måling af flow i f.eks. spildevand eller kloaksystemer er ofte et krav til beregning af udledningsafgifter. Af praktiske og økonomiske grunde vælges en flowmåling i åbne render, da alternativet (f.eks. en magnetisk flowmåler) ofte kræver store og dyre ombygninger af rørsystemet for at sikre at måleren altid er væskefyldt.

Der findes to forskellige principper for måling af flow, enten en opstuvningsmåling eller en overfaldsmåling. Til målinger i medier med tørstof og partikler anbefales altid en opstuvningsmåling. Fordelen er, at bunden er glat, og derved kan de tungere partikler frit passere uden at medføre målefejl. En overfaldsmåling er meget nem at fremstille, og består oftest af en plade med en udskæring. Udskæringen dimensioneres ud fra det ønskede maksimale flow. Overfaldsmålinger bør kun anvendes til medier uden partikler, da sedimentering op til udskæringen kan medføre målefejl

Radar - PULS61

Fordelene ved radarbaseret flowmåling er blandt andre, at der ikke er sonder eller sensorer i direkte berøring med spildevandet. Det betyder at strømningsprofilerne forbliver uændrede. Spildevandet har i de fleste tilfælde en kraftig varierende kvalitet, der har indflydelse på ledningsevne og dielektricitetskonstant. Derfor vil målesystemer, der anvender disse principper, være forbundet med usikkerhed. Indholdet af faste stoffer i spildevandet giver risiko for opstuvning omkring en sensor, der er placeret direkte i mediet – og dermed en fejlmåling.


Sikkerhed

Når man arbejder med radiobølger, og dermed radarer, skal man sædvanligvis have tilladelser og licenser fra forskellige myndigheder. Dette er ikke tilfældet med VEGA’s radarer til niveaumåling, og det skyldes, at den udsendte effekt er meget lav. Der udsendes 0,9 mW, hvilket svarer til under 1/2000 af de 2W en mobiltelefon udsender. Der er altså ingen fare for at forstyrre nogen, og heller ingen fare for at komme til skade med radaren. Man kan uden problemer holde en hånd ind under den, eller opholde sig i et rum med et radar i loftet.

 

Tilbage til produktoversigten
Tilbage til toppen

Search