FLUXUS F721 er en stationær clamp-on ultralydsflowmåler til måling af volumenflow af væsker i fyldte rør. Den kan også fås til installation i eksplosionsfarligt område, ATEX Zone 2.
Med sit avancerede hardwaredesign og den ekstra kraftfulde digitale signalbehandling har denne ultralydsflowmåler særdeles høj robusthed, nøjagtighed, pålidelighed, alsidighed og performance.
Måleren har sofistikerede signalfiltre til efterbehandling af de akustiske signaler, hurtig behandlingskapacitet og avancerede målealgoritmer, der gør FLUXUS F721 væskeflowmåler til den ideelle standardmåleløsningen til enhver industriel anvendelse - selv ved de mest udfordrende applikationer.
F721 anvender forskellige diagnoseværdier til at justerer sig automatisk til de respektive måleforhold og kompenserer på bedst mulige vis ved udfordrende procesvariationer. Dette kan for eksempel være procesvariationer i mediet, udefrakommende støj og elektriske forstyrrelser. Den stærke transmitter og de udvidede algoritmer giver mulighed for endnu mere præcise og pålidelige målinger – selv under de mest krævende processer. Derudover giver ekstremt hurtige målecyklusser dig præcis overvågning i realtid, selv ved meget dynamiske processer.
Er dine processer ikke så krævende, så medvirker den indbyggede teknologi stadig til at sikre den bedste stabilitet og generelle performance for hvert enkelt målepunkt. Tilgangen er, at målingerne skal være så stabile og robuste som muligt, hvilket giver dig den bedste oplevelse af udstyret. Der er også tale om kalibreret, samt temperaturkompenseret udstyr, hvilket sikrer stabilt nulpunkt og vedligeholdelsesfri installation, da der anvendes Viton gummiplader i stedet for sensor gel.
Skubber til grænserne
FLUXUS F721 tilbyder flowmåling af stort set alle væsker, og i rør fra Ø 6...6500 mm i diameter. Da sensorerne sidder uden på de eksisterende rør, er der ingen risiko for lækage, og målingen er ikke påvirket af tryk. Temperaturpåvirkning af sensorerne bliver der automatisk kompenseret for, hvilket sikrer stabilt nulpunkt.
På grund af målerens avancerede teknologi, udføres målingen med stor robusthed overfor for eksempel faststoffer eller gasbobler og udmærker sig ved god performance i et rigtigt stort spektrum. Det digitale mainboard, sammen med Flexims udvidede algoritmer sikrer den bedste performance, med største brugertilfredshed til følge.
For at opnå ægte nulpunktsstabilitet matcher FLEXIM hvert ultralydstransducerpar i henhold til deres individuelle akustiske karakteristika, hvilket medfører den bedst mulige præcision og pålidelighed. Derudover fjernes den sidste afvigelse i Flexim´s akustiske kalibreringsrig, så sensorerne ligger så tæt som muligt.
Flexim anvender indbyggede temperaturprober i transduceren til detektering af temperaturdrift på enheden. Via automatisk nulpunktsjustering i henhold til gældende ANSI / ASME MFC-5.1.-2011 regler, sikrer udstyret, at der er stabil performance under alle tænkelige temperaturscenarier i sensorernes måleområde. Normalt vil der opstå et drift på målingen, som følge af temperaturændringer, men her ligger F721 stabilt i hele området.
Hver transducer og transmitter er fabrikskalibreret, og enhederne kobles sammen via en medfølgende microchip. Dette sikrer, at de rigtige værdier automatisk bliver indlæst i udstyret, og risikoen for fejl er minimal. Der medfølger sporbare kalibreringscertifikater til alt udstyret. Dette betyder du får fuld dokumentation af udstyret, samt bedst mulig performance i alle industrielle applikationer.
Ydermere deler FLUXUS F721 alle fælles fordele ved Flexims andre clamp-on flowmålere med hensyn til nem installation, minimal vedligehold og uovertruffen omkostningseffektivitet.
Flowmåleren kan anvendes til en bred vifte af applikationer i stort set enhver industrisektor, og F721 fås i forskellig udførsel alt efter hvor udstyret skal monteres. Aluminiumshus er den gennerelle industrielle løsning, men er det særligt krævende miljø, som for eksempel til visse pharma-applikationer eller til stærk kemi, så kan der leveres en løsning i rustfrit stål. Der kan altså leveres til den generelle industri, samt stærkt korrosive miljøer om nødvendigt.
Klar til industri 4.0
FLUXUS F721 kan leveres med gængse kommunikationsprotokoller: HART, Modbus, Foundation Fieldbus, Profibus PA, BACnet og M-Bus, hvilket tillader tovejs kommunikation og online diagnostik af enheden. FLUXUS F721 er også et skridt foran med hensyn til brugervejledning og diagnostik. Enheden kan nemt tilgås og opsættes og konfigureres via USB-tilslutning. Derudover giver ethernet-forbindelsen dig yderligere tovejskommunikationsmuligheder.
Ydermere har enhederne avancerede selvovervågningsfunktioner og muligheden for hændelsesdrevet dataregistrering. Flowmåleren kontrollerer løbende kvaliteten af målingen og diverse diagnostikker kan gemmes i enheden til senere evaluering og optimering af målepunktet.
En af diagnoseværdierne er mediets lydhastighed, hvilket brugeren kan anvende til mediedetektering eller kvalitetssikring af produktet. Enheden kan altså fortælle om der anvendes vand som medie, eller om det eventuelt er sprit eller andre medier med afvigende lydhastighed.
Udstyret kan altså anvendes til eventuel produktsikring og kvalitetskontrol.
Fordele ved F721
- Ingen procesafbrydelse ved installation, ingen rørændring nødvendig - vedligeholdelsesfri installation
- Certificeret til drift i eksplosionsfarlige områder (ATEX / IECEx Zone 2 og FMc Class I, Div. 2 certificeret)
- Hurtig måling (output af måledata hver 10. ms), opfanger stærkt pulserende flow
- Pålidelige målinger af opslæmninger eller væsker med gasbobler ( <10 % af det samlede volumen)
- Høj driftssikkerhed uden risiko for utætheder
- Uafhængig af rørmateriale, diameter, vægtykkelse og indvendigt tryk og temperatur
- Nøjagtige og repeterbare måleaflæsninger - selv ved ekstremt lave flowhastigheder (højt turndown-forhold)
- Hvert målesystem er præ-kalibreret og leveres med et sporbart kalibreringscertifikat
- Matchede transducere, integreret temperaturkompensation (i henhold til ANSI/ASME MFC-5.1-2011 regler) og avanceret digital signalbehandling garanterer en høj nulpunktsstabilitet og driftsfrie måleaflæsninger
- Kan monteres på vibrerende rør uden det påvirker målingen
- Tovejskommunikation, samt fjernopsætning og udlæsning af diagnostiske værdier
- Muliggør komplet overvågning af processer samt overvågning og kontrol af kritiske operationer
KONTAKT VORES EKSPERT
Jacob Steffensen
Key Account Manager & Senior Specialist - Flow Equipment
Tlf: +45 2761 4500
Specifikationer | |||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Usikkerhed (volumetrisk flow) | ±0,3 % af aflæste ±0,005 m / s |
||||||||||||||||||
Gentagelsesnøjagtighed | ±0,15 % af aflæste ±0,005 m / s |
||||||||||||||||||
Flowhastighedsområde | 0,01...25 m / s |
||||||||||||||||||
Ex zoner | ATEX / IECEx Zone 2, FM Klasse I / Div 2 |
||||||||||||||||||
Strømtilslutning | 100...230 VAC, 24 DC, 12 DC |
||||||||||||||||||
Transducer | Shear Wave |
||||||||||||||||||
Rørstørrelser | 6...6500 mm |
||||||||||||||||||
Temperaturområde |
|
||||||||||||||||||
Output |
|
||||||||||||||||||
Input |
|
||||||||||||||||||
Kommunikationsprotokoller |
|
Produktspecifikation og manualer
-
Brochure Flexim FLUXUS F721 G721
English | pdf -
Teknisk specifikation Flexim FLUXUS F721
English | pdf -
Manual Flexim FLUXUS F721
English | pdf
Fandt du ikke det du søgte?
Leder du efter noget bestemt materiale, så skriv til os. Så vil vi forsøge at finde det til dig, og sende det hurtigst muligt.