Optek TF56 virker med spredning af nærinfrarødt lys (NIR), som detekteres af fire detektorer i en vinkel på 11°. Sammen med en reference detektor fra den direkte stråle gennem dit medie kompenseres der for moderate belægninger og farveændringer i processen. Dette sikrer din måling for turbiditet bliver nøjagtig, stabil og repetérbar.
Optek TF56 kan anvendes til måling af turbiditet i følgende måleområder:
min/max: 0...25 / 0...500 ppm (DE)
min/max: 0...10 / 0...200 FTU
min/max: 0...2,5 / 0...50 EBC
Et komplet system til måling af turbiditet består af TF56 sensoren der er opbygget af et armatur (målecelle), en lampearm (lyskilden) og en detektorarm (detektorerne). Til omsætning af signalet for turbiditet fra TF56 sensoren anvendes Opteks 556 transmitter der leveres kalibreret til ppm (DE), FTU eller EBC.
Nem installation og med 3-5 års levetid på pæren sikres et minimum af vedligehold.