Vil du være en del af et engageret projektteam i vores Food-Pharma Division?
Så har du chancen nu!
Vi søger en dygtig Projektleder / Product Manager til projektgennemførelse af kundespecifikke automationsløsninger til Food-Pharma segmentet, herunder PLC-styringer, El-hardware, mekaniske konstruktioner samt øvrig automatik indenfor virksomhedens brede program af løsninger indenfor procesinstrumentering.
Endvidere vil du få ansvaret for en nyoprettet funktion som Product Manager på vores egne produkter, eksempelvis kalibreringsvogne, doseringsløsninger og dataopsamlingssystemer. Her vil rollen være en supportfunktion til projektsalg, samt deltage i udarbejdelsen af den tekniske markedsføring af vores projektløsninger.
Du bliver en aktiv del af vores projekt- og automationsgruppe på i alt 7 dygtige projektledere og ingeniører/teknikere, og du vil ligeledes komme til at arbejde tæt sammen med vores kunder og dine kolleger i salgs- og serviceafdelingen.
Der er tale om en meget alsidig stilling, hvor du kommer til at arbejde med alle dele i projektforløbet lige fra kundebesøg til udarbejdelse af design, programmering, test forløb samt den afsluttende dokumentation.
Trods dit primære fokus bliver design og den projekterende del i jobbet, bliver du også projektleder på dine egne projekter, og vi forventer, at du kan styre dine projekter i mål - både mht. designfunktion, risikostyring, kvalitetssikring, tidsplaner og økonomi.
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du har stor interesse og relevant baggrund indenfor automatik- og procesområdet, gerne med en kombination af praktisk erfaring og teoretisk uddannelse, evt. som automatiktekniker, industrielektriker eller anden relevant el- eller automationsuddannelse.
Du har stor erfaring indenfor automationsløsninger samt generelle proces-instrumenteringsprodukter og industrielle bus-systemer og netværk. Endvidere har du erfaring med projektarbejde og er vant til at arbejde med udgangspunkt i de regler og standarder, der er gældende indenfor området, herunder GMP, ATEX mv. Det er et stort plus, hvis du er en rutineret bruger af fx PC-Schematic eller SolidWorks.
Det er en fordel, hvis du har arbejdet i en funktion, hvor du har været i dialog med kunder/salgskanaler ifb med kundetilpassede opgaver og teknisk afklaring og projektledelse af kundeprojekter og evt. support/trouble-shooting.
Du kan kommunikere ubesværet på dansk og engelsk i både skrift og tale. Du er rutineret bruger af MS Office pakken.
Personlige kvalifikationer
Du motiveres af at arbejde med kompleks automation og er sandsynligvis allerede i dag en dygtig og anerkendt automationstekniker, der er vant til at arbejde med opbygning af maskinautomation.
Du evner at bevare overblikket, når systemerne bliver komplekse, du er helhedsorienteret, ihærdig, grundig og vedholdende som person, og det er naturligt for dig at færdiggøre arbejdet samt have kontrol over hele processen lige fra den første idé til sluttest og dokumentation.
Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner samt en serviceminded indstilling. Ord som struktureret, initiativrig, engageret og kvalitetsbevidst kendetegner dig og den måde, du arbejder på.
Det er vigtigt, at du er udadvendt, har en kommerciel forståelse, samt at du er den ”proaktive” type, der formår at vedligeholde og udbygge langvarige værdiskabende relationer, både til kunder, leverandører og kolleger.
Vi tilbyder
En ansættelse i en flad organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og hvor vi arbejder efter en udpræget entreprenør- og igangsætterånd. Det betyder:
- En energisk arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger, hvor professionalisme er i højsædet
- En grundig oplæring indenfor tekniske og markedsmæssige forhold
- Gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling
- Et arbejdsmiljø præget af positiv stemning, hjælpsomhed, gensidig respekt og godt humør
- Løn efter kvalifikationer, pensions- og sundhedsordning samt kantineordning
Vi lægger vægt på at løse opgaverne effektivt og til kundernes fulde tilfredshed, samtidig med at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø. Der lægges i øvrigt vægt på værdierne, frihed under ansvar, respekt for hinanden og hinandens arbejde samt fokusering og enkelhed.
Der tilbydes et spændende, meget selvstændigt og varieret job i en virksomhed, hvor omgangstonen er fri, og hvor en stor selvstændighed og positiv samarbejdsvilje giver meget frie rammer i jobbet. Du vil få supplerende uddannelse efter behov, så opgaverne kan løses på et højt fagligt niveau.
Os som virksomhed
Insatech A/S er ejet af Addtech AB i Sverige, der er noteret på Nasdaq i Stockholm. Du kan finde mere information under "om os" her på siden og på www.addtech.com.
Ansøgning og kontakt
Det er nemt, send en e-mail til kd@profilsearch.dk med dit CV og et par ord om, hvem du er, hvorfor du er interesseret, og hvad du kan bidrage med.
Job id: KD/1001
Hvis der er et match, kan du senere i processen blive bedt om at lave en motiveret ansøgning.
Du er meget velkommen til at kontakte personalekonsulent Kim Devantier fra Profil Search på tlf. 20 21 89 09, såfremt du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om virksomheden eller stillingen.