Logo

I 2024 er vi blevet ISO 14001:2015 certificeret, men hvad er det? Hvorfor har vi valgt at få certificeringen? Og hvad betyder det for dig?

Det hjælper vores QHSE Manager, Merete Kristensen, med at svare på herunder.

Hvad er ISO 14001?

ISO 14001 miljøledelse er en standard for, hvordan du kan opbygge et ”Environmental Management System” (EMS). Det betyder i virkeligheden bare, at du kontinuerligt prøver at mindske virksomhedens miljøpåvirkning og arbejder struktureret med bæredygtighed. Standarden giver dig et ”framework” af ting, du kan overvåge og arbejde med, for at opnå dine bæredygtighedsmål blandt andet ressourceforbrug, affalds- og kemikaliehåndtering, overvågning af miljøpræstationer og inddragelse af interessenter i miljøforpligtelserne.

Hvorfor har vi valgt at få ISO14001 certificeringen?

Ifølge Merete Kristensen er der flere grunde til, at vi har valgt at bliver certificeret: ”Den primære grund er, at vi som virksomhed gerne vil tage ansvar, og gøre alt det vi kan for at nedbringe vores miljøpåvirkning. Derudover er vi underlagt nogle sustainability mål fra vores moderselskab, Addtech, hvor vi blandt andet skal nedbringe vores CO2 med 50 % inden 2030, så det giver god mening at sætte det i system. Og sidst men ikke mindst spørger vores kunder om, hvad vi gør i forhold til bæredygtighed, og certificeringen gør det nemt for dem at vide, at det er noget vi arbejder aktivt med.”

Hvordan har vi fundet ud af, hvilken miljøpåvirkning vi har?

Hertil svarer Merete: ”I forløbet med at blive certificeret er der en lang række områder, som skal gennemgås. Disse bliver systematisk kortlagt, så vi ved præcist, hvilke påvirkninger vi har. Derefter har vi udarbejdet KPIer (Key Performance Indicators), som hjælper os med løbende at overvåge, hvordan det går, og giver os mulighed for at reagere, hvis der er noget, som peaker. Det kunne for eksempel være, hvis vores elforbrug pludseligt stikker af, så går vi ind og kigger på, hvorfor det er steget, og hvad vi kan gøre for at afhjælpe stigning.”

Hvilke mål har vi sat for at nedbringe den miljøpåvirkning vi har?

Efter kortlægningen er der blevet fundet en masse miljøpåvirkninger, og som Merete siger: ”Man kan ikke tage fat i dem alle på én gang, så man vælger nogle mål ud, man gerne vil fokusere på. Nogle af de mål vi gerne vil arbejde henimod, er blandt andet at blive selvforsynende med strøm i sommermånederne. At få udskiftet nogle gamle lysstofrør på vores lager med LED lys, da der faktisk er en stor energibesparelse at hente, og som bonus skulle lyset gerne blive meget bedre. Derudover arbejder vi på at reducere CO2 påvirkningen i forbindelse med fragt både for os selv og vores kunder.

Hvad skal der til for at få certificeringen?

Ud over vi skal følge ISO 14001 standarden, så nævner Merete at: ”Vi bliver auditeret af Bureau Veritas én gang om året. De kontrollerer, at det vi har beskrevet, også er det, vi rent faktisk gør, og at miljøkvalitetssystemet opfylder alle krav i standarden. Dette foregår blandt andet ved interview af forskellige medarbejdere i processerne. Det er derfor, at det er et stærkt værktøj over for vores kunder, da de ved, at når vi har et ISO14001 certifikat, så bliver det kontrolleret af 3. part.”

Hvad vil vi gerne bruge certificeringen til?

Udover at bruge certificeringen internt til at forbedre vores miljø- og bæredygtighed nævner Merete afslutningsvis: ”Vi vil gerne bruge certificeringen aktivt til at hjælpe vores kunder med at opnå deres bæredygtighedsmål. Det kan vi blandt andet gøre ved at tage en snak med dem omkring, hvilke mål de har. Hvis de for eksempel gerne vil nedbringe deres forbrug af ressourcer som energi, varme eller brændstof, jamen så kan vi bruge vores ekspertise indenfor instrumentering og automation til at optimere deres produktion og på den måde nedbringe deres forbrug.”

Hvis du gerne vil vide mere om vores ISO14001 certificering eller høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig med, at opnå jeres mål, så er du velkommen til at kontakte os.

Insatech Medarbejdere Website MK
Merete Kristensen

QHSE Manager


Tlf: +45 2082 0453

Email: Merete.Kristensen@insatech.com

Skriv til Merete

Tilbage til toppen

Search