Logo

Efter, at FDA’s PAT-initiativ er trådt i kraft , er der i alle virksomheder interesse for at forstå, optimere og effektivisere så mange målesteder i processen som muligt. I dag nedsætter de fleste virksomheder typisk én eller flere (PAT)grupper, der direkte har til formål at skabe gode resultater, opnået gennem bedre forståelse af de enkelte procestrin. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du opnår højere udbytte med Opteks UV-målere. 

Opnå højere udbytte med Opteks UV-målere

Virksomhedernes interesse for at forstå, optimere og effektivisere så mange målesteder i processen kan blandt andet opnås ved at implementere in-/on-line procesudstyr til styring og overvågning af de ønskede parametre. Hvad enten det er effektivisering/optimering med henblik på større udbytter, produktkvalitet eller besparelser, så er Opteks in-line sensorer et nøjagtigt og pålideligt (PAT)værktøj i mange procestrin.

HPLC kontrol med Optek

Så godt som alle pharmaceutiske og bioteknologiske produktioner har ét eller flere steder i processen, hvor HPLC kolonner anvendes til oprensning og opsamling af de ønskede komponenter, typisk proteinholdige stoffer. Stoffer der indeholder proteiner, nukleinsyrer eller aromatiske forbindelser absorberer alle lys i det ultraviolette område af lysets spektra.

Udbyttet fra HPLC kolonner afhænger af en nøjagtig detektering af ønsket stof ved ganske lave koncentrationer. Denne kritiske nøjagtighed kan vi opnå med en Optek UV-måler. Det sikrer, at opsamling af produkt kan startes tidligere og stoppes senere, og giver dermed højere udbytte. Skæringspunktet kan sættes meget nøjagtigt, så evt. andre influerende komponenter sorteres fra ved start af opsamling, og herved opnås en repetérbar produktkvalitet.

169 HPLC Optimering Inspirationsartikel
169 Optek AF46 EX

Virkningsmåde

Typisk absorberer proteinholdige stoffer lys ved en bølgelængde på 280 nm (nanometer). Ved at tage en UV-lampe og sætte et nøjagtigt UV-filter foran, kan man sikre sig, at kun lys med en bølgelængde på for eksempel 280 nm slipper igennem. Ved at gennemlyse en væskestrøm med dette UV-lys, kan man kontinuerligt måle koncentrationen af en ønsket komponent, som funktion af, hvor meget lys, der detekteres på modsatte side. Jo mindre UV-lys, der slipper igennem væskestrømmen, jo større mængde stof har absorberet lyset og vice versa.

Ved lave koncentrationer er der en lineær sammenhæng mellem absorbansen og koncentrationen af ønsket komponent. Ved højere koncentrationer anvendes Opteks konfigurerbare lineariseringkurver, og det er nemt at korrelere det rå signal til alle ønskelige enheder via laboratoriebestemte prøver.

På billedet ses Optek AF46 UV-sensor til ATEX-zoner. 

Valg af sensorer

Ved måling af 1 komponent anvendes Opteks AF45 sensor, som måler ved én bølgelængde. I tilfælde af at andre komponenter absorberer ved en bølgelængde tæt på for eksempel 280 nm og overlapper dette signal, så kan der anvendes en AF46 sensor, der kan måle ved 2 forskellige bølgelængder.

Med to forskellige filtre i AF46 sensoren kan den udnyttes til fire ting. Der kan kompenseres for et interferende signal på den ønskede måling, eller kompenseres for turbiditet, hvis det er tilfældet. Der kan også drages fordel af, at der kan måles på to forskellige komponenter med én og samme sensor. Ydermere har et stof ofte flere forskellige absorbtionssignaler, hvoraf det ene er stærkt karakteristisk ved høj koncentration, og det andet ved lav koncentration. Der måles ved hver sin bølgelængde afhængig af høj eller lav koncentration, hvorved høj nøjagtighed opnås. Validering af Optek UV-sensorer sker let med valideringsadapter og referencefiltre med veldefinerede tolerance værdier. Optek målinger sker altid med kompensering for drift af lampen, og der findes ikke bedre levetider på lamper og filtre end Opteks specifikationer. Alle Optek systemer fås også i en ATEX-udgave til klassificerede zoner, og alle procestilslutninger understøttes på de sanitære elektropolerede armaturer. 

Produkter udskilt på HPLC kolonner er typisk af større økonomisk betydning, så der skal ikke meget optimering til, før Optek in-line udstyr er tjent hjem igen.

Fordelene er klare:

  • Større udbytte
  • Forbedret produktkvalitet
  • Øget kolonne effektivitet
  • Reduceret eluent forbrug
  • Direkte indikering af udfald/forstyrrelser
  • Mindre vedligehold.

Af andre applikationer til HPLC kontrol kan nævnes gradientmåling af eluent (for eksempel Vand/EtOH forhold), Boble/partikel detektion m.m.

Insatech Medarbejdere Website JUBY
KONTAKT VORES EKSPERT

June Byskov

Product Manager - Analytical


Tlf: +45 2085 6072

Email: June.Byskov@insatech.com

Skriv til June

Relevante produkter

Insatech Optek Af45 1

Optek UV sensorer AF45 og AF46

In-line UV sensorer til HPLC kontrol, ultrafiltrering, koncentration af API/proteiner mm. Enkelt- og dobbeltkanals. Fås i forskellige udgaver og med de nødvendige certifikater. Sikrer pålidelige og stabile måleresultater for din proces.

Insatech Optek C4000 1

Optek C4000

C4000 serien er Opteks digitale transmittere til håndtering af din koncentrationsmåling. Hvad enten det drejer sig om en UV-, VIS-, NIR- eller turbiditetsmåling så lineariseres signalet nemt til den enhed du ønsker, f.eks: OD, ppm, EBC, FTU, %VOL, %TS, mg/L, g/L osv

Tilbage til toppen

Search