Hos Insatech A/S tilbyder vi EHEDG certificerede produkter til måling af pH, Coriolis masseflow, procestryk og niveau.
Hvorfor er EHEDG-certificering relevant?
I både fødevare- og pharmaceutisk industri er det vigtigt, at alt kan gøres ordentlig rent, derfor er det både i producenterne af udstyret og brugernes interesse at få dokumenteret udstyrets hygiejniske egenskaber. Mange industrier sætter krav til, at leverandørerne kan dokumentere rengørligheden af deres udstyr fra en uvildig part.
EHEDG-certificering er derfor relevant for både udstyrsleverandøren og fødevareproducenten.
Hvad er EHEDG?
European Hygienic Engineering and Design Group (EHEDG) er en sammenslutning af udstyrsproducenter og aftagere af udstyr, som blev dannet i 1989. De udvikler guidelines til hygiejnisk design af procesudstyr. Disse guidelines danner desuden grundlaget for test og certificering af procesudstyret. Foruden guidelines for specifikke udstyrstyper har EHEDG udviklet guidelines for integration af udstyr og indretning af produktionsfaciliteter.
I 2000 blev EHEDG certificeringssystemet, som indeholder forskellige typer og klasser af certificeringer, introduceret. Typen fortæller om komponenten tåler tør eller våd rengøring. Klasserne fortæller, hvornår rengøringen kan ske. Klasse I kan rengøres imens udstyret sidder monteret i processen. Klasse ll skal derimod demonteres eller skilles ad for at blive rengjort.
TYPE EL - Udstyr renset med væsker:
- EL Klasse I
Lukket udstyr, vådrenset på stedet (CIP) uden demontering - EL Klasse I AUX
Åbent udstyr, vådrenset uden demontering - EL Klasse II
Lukket eller åbent udstyr afmonteret til vådrengøring - EL Aseptik Klasse I
Lukket udstyr, vådrenset på stedet (CIP) uden demontering, dampsteriliserbart og bakterietæt - EL Aseptik Klasse II
Lukket udstyr, adskilt til vådrengøring, dampsteriliserbart og bakterietæt efter genmontering
TYPE ED - Udstyr kun kemisk renset :
- ED Klasse I
Lukket udstyr renses kun uden demontering - ED Klasse II
Lukket eller åbent udstyr, kun adskilt til kemisk rensning
Hvordan tildeles et produkt EHEDG-certificering?
Til at dokumentere udstyrs hygiejniske egenskaber har EHEDG udformet testmetoder, som autoriserede testlaboratorier står for at udføre. Testmetoderne er udviklet til at vurdere udstyrs hygiejniske og aseptiske egnethed.
Vil du vide endnu mere om EHEDG:
Besøg EHEDGs hjemmeside