Logo

Brint (eller hydrogen) er hurtigt på vej til at blive en afgørende del af den grønne omstilling, og kommer med høj sandsynlighed til at spille en stor rolle i vores samfund fremadrettet. Grunden til, at valget er faldet på brint, er fordi brint har en høj energitæthed, kan omdannes til andre gasser og brændstoffer, og så er vand det eneste biprodukt, når den forbruges.

Men brugen af brint medfører også nogle udfordringer, og én af dem er brintskørhed eller ”hydrogen embrittelment” på engelsk.

Brintskørhed (hydrogen embrittelment) - kort fortalt

Hydrogen er det mindste molekyle vi kender til, og netop størrelsen kan give nogle udfordringer. Det lille molekyle kan nemlig trænge ind i gitterstrukturen af metaller, hvor det samler sig i grænsefladerne mellem de krystaller (korn) som metallet er bygget op af. På grund af det interne tryk i metallet vil hydrogenet begynde at skabe små hulrum, som medfører, at plasticiteten eller formbarheden (også kaldet duktiliteten) af metallerne formindskes betydeligt. I sidste ende kan denne ændring betyde, at metallet danner revner, bliver sprødt og brækker over – hvilket kaldes brintskørhed.

Photo by CEphoto, Uwe Aranas

Hvis det sker, kan der ske lækage af hydrogenet, og farlige situationer kan potentielt opstå. Men det vil også kunne ødelægge de måleinstrumenter eller ventiler du anvender, og derfor er det vigtigt, at du vælger instrumenter i egnede materialer.

Anvend materialer, der er godkendt til hydrogen

Brintskørhed kan ramme de fleste metaller og legeringer. De mest sårbare materialer er blandt andet højstyrkestål, nikkel og nikkellegeringer. Nogle metaller og legeringer er dog mere modstandsdygtige over for brintskørhed end andre, og derfor er det en rigtig god ide at vælge instrumenter og ventiler, der er testede og godkendt til hydrogen.

Processen for brintskørhed er dog ikke fuldstændig kendt, så der kan være nogle forhold, der øger sandsynligheden for, at det sker, og derfor kan det være en god ide at teste udstyret i din proces.

Arbejder du med brintelektrolyse eller Power-to-X, hvor brint anvendes, så er du velkommen til at kontakte Lars Schärfe til en snak om hydrogen godkendt instrumentering til din proces.

Insatech Medarbejdere Website LASC
Lars Schärfe

Key Account Manager - PtX & Grøn omstilling


Jylland & Fyn

Tlf: +45 2761 4542

Email: Lars.Scharfe@insatech.com 

Skriv til Lars

Tilbage til toppen

Search