80 GHz kompakt radarmåler fra VEGA giver stabile og nøjagtige målinger på Skive Vands slamcontainere
En radarmåler med en alt for stor spredningsvinkel resulterede i ustabile og ubrugelige målinger på Skive Vand A/S’ slamcontainere. Derfor tog driftstekniker hos Skive Vand, Jimmi Vestergaard Pedersen, kontakt til Insatech for råd og vejledning.
Skive Vand havde i længere tid oplevet ustabile målinger på niveauet i deres slamcontainere, hvilket betød, at de fik besked om, at containerne var fulde – også i situationer, hvor det ikke var tilfældet. Derfor brugte Jimmi og hans kollegaer unødig tid på at kontrollere anlægget – tid de kunne have brugt på andre opgaver.
Det var en udfordring, da det hos Skive Vand – som de fleste andre steder – er vigtigt, at de enkelte målepunkter giver en stabil og troværdig måling, som kan anvendes i den daglige drift til styring af produktionen. Derfor tog Jimmi kontakt til Insatech.
Lånte en radarniveaumåler
For at komme de ustabile målinger til livs lånte Skive Vand A/S derfor i første omgang en VEGAPULS 21 – 80 GHz radarmåler. Jimmi monterede selv radarmåleren direkte på slamcontainerens eksisterende gevind, og 4…20 mA indgangskortet i styretavlen blev ligeledes genanvendt. Straks efter montagen af den nye VEGAPULS 21 var målingen stabil og nøjagtig, og der har ikke været udsving siden.
Om samarbejdet fortæller Jimmi:
Med VEGAPULS 21 har vi nu fået en niveaumåling, som vi kan stole på, så vi kan koncentrere os om andre opgaver i den daglige drift – og vi har helt sikkert andre steder, hvor vi med fordel kan procesoptimere med VEGAPULS.
Jimmi har efterfølgende valgt at montere VEGAPULS 21 på alle Skive Vands slamcontainere - og har planer om opsætning af flere radarer på andre mindre renseanlæg, samt pumpestationer.
Vi takker Skive Vand for samarbejdet!
Har du spørgsmål til denne løsning så kontakt vores kollega Henrik Kaagaard Hansen.