Denne måletype er den mest anvendte, når man snakker om vand/spildevand, kemikalier og andre væsker med ledningsevne. Vi har magnetisk induktive flowmålere fra Yokogawa, hvilket sikre dig en stabil, hurtig og nøjagtig flowmåler, i både krævende og simple applikationer.
Læs mere om magnetisk induktiv flowmåling
3RESULTATERNULSTIL
Magnetisk induktiv
Yokogawa AXG magnetisk flowmåler
AXG er Yokogawas high performance serie af magnetiske flowmålere til måling på ledende væsker, typisk vandapplikationer. Fås i størrelser fra 2,5...400 mm.
Magnetisk induktiv
Yokogawa AXW magnetisk flowmåler
Yokogawas AXW-serie af magnetiske flowmålere er en alsidig, men nøjagtig og prisbillig løsning til vandapplikationer for den generelle industri. Den bruges typisk til vand- / spildevandsapplikationer, da instrumentet kræver et ledende medie for at kunne måle. Fås i størrelser fra 25...1800 mm.
Magnetisk induktiv
Yokogawa AXR 2-wire / loop-forsynet magnetisk flowmåler
AXR er en magnetisk flowmåler som er 2-wire / loop-forsynet og kan anvendes til måling på ledende væsker, typisk vand applikationer. Den har et meget lavt energiforbrug i forhold til andre magnetiske flowmålere, hvilket gør den ideel til lavenergi løsninger. Fås størrelse fra 25...200 mm.
No results found
Grundlæggende princip
Princippet i den magnetiske flowmåler er baseret på Faraday´s lov om induktion. Lettere omskrevet siger Faraday´s lov. Følgende:
Hvis du bevæger en elektrisk leder igennem et magnetfelt, så vil der vinkelret på lederens bevægelsesretning opstå en spænding, der er ligefrem proportional med lederens bevægelseshastighed.
I den magnetiske flowmåler er det mediet, der er lederen, idet du skal lægge mærke til, at Faraday ikke stiller krav om, hvor god lederen skal være. Der er dog et minimumskrav til ledningsevnen i mediet, alt efter målerstørrelse.
På billedet illustreres princippet i magnetisk flowmåler.
Mekanisk opbygning
En magnetisk flowmåler er opbygget af et stykke rør, der er lavet af noget ikke-magnetisk materiale. Røret er indvendigt beklædt med en foring (liner) af et ikke-ledende materiale (PFA - keramik - gummi osv.). Inde i denne foring placeres to eller flere elektroder. Vinkelret på elektrodeakslen (uden på røret) monteres to magnetspoler, der danner et magnetfelt igennem røret.
Eksitationsfrekvens
Da de første magnetiske flowmålere kom på markedet, blev en AC spænding benyttet til at drive eksitationsspolerne (magnetfeltet). Det var dog forbundet med visse ulemper – eksempelvis et effektforbrug på op til 300 W ved en størrelse DN200, og til tider et meget ustabilt nul-punkt. Men der var også fordele i form af stor immunitet over for tørstof og mulighed for at måle, selv ved meget lave ledningsevner.
Pulserende DC-spænding derimod, som er det normale i dag, har et meget stabilt nul-punkt, men kan have problemer med responstid og høje tørstofindhold.
Yokogawa har udviklet en speciel måleteknik, hvor man bruger en pulserende DC-spænding ved to forskellige frekvenser. Derved opnår du fordele og egenskaber fra begge principper. Spolerne eksiteres med henholdsvis 6,25 og 75 Hz, hvor den lave frekvens giver det stabile nul-punkt, og den høje frekvens sikrer stor immunitet overfor tørstof og luftbobler.
Se videoen herunder, der beskriver måleprincippet og fordelen ved den dobbelte eksitationsfrekvens:
Elektrolytisk og induceret spænding
Den spænding, som måles ved elektroderne er en kombination af en elektrolytisk spænding og et induceret bidrag fra flowet. En magnetisk flowmåler er i princippet et batteri, (to forskellige metaller og en elektrolyt), hvor måleelektroderne er det ene metal, og det andet metal kan være måleren selv eller rørsystemet eller lignende. Mediet fungerer som elektrolyt.
Denne elektrolytiske spænding ligger som en grundspænding, uanset om der er flow i måleren eller ej. Den spænding, som induceres når der er flow igennem måleren, tillægges den elektrolytiske spænding, og man har den samlede spænding, som måles ved elektroderne.
VElektrode = VElektrolyt + VFlow
Ved at bruge en pulserende DC-spænding til magnetfeltet, kan den samlede spænding måles i pulsens aktive periode, og den elektrolytiske spænding måles i pulsens passive periode. Trækkes de fra hinanden fås den inducerede flowspænding.
Ved normal drift vil det oftest være tilstrækkeligt at måle dette ved ca. 6Hz, men ved mere krævende applikationer er sagen en anden. På grund af batterieffekten i flowmåleren dannes der et oxid lag på elektroderne. Når disse rammes af en partikel eller en luftboble, vil dette oxid lag ødelægges og må genopbygges. Dette går meget hurtigt, men påvirker den elektrolytiske spænding, som igen påvirker den samlede målte spænding. Dette fænomen omtales normalt som "støj" på elektroderne.
Det er derfor vigtigt, at måle med så høj en frekvens som muligt for at minimere målefejlen.
En høj målefrekvens vil også bidrage til en hurtigere responstid.
Den dobbelte eksitations-frekvens er Yokogawa ene om, men man har ikke nøjedes med dette. Yokogawa har også udviklet en udvidet eksitationfrekvens, hvor frekvensen hæves fra 75 til 160 Hz. Denne funktion anvendes, når der skal måles på meget høje koncentrationer af tørstof, eller hvis mediet indeholder mange luftbobler og lignende.
Yokogawa bruger denne dobbelte eksitationsfrekvens i deres high-end flowmåler AXF, som betyder at man får en meget stabil, hurtig og nøjagtig flowmåler, som kan klare de mest krævende applikationer.
Til de simple opgaver såsom Vand/spildevand har Yokogawa udviklet deres RXF flowmåler.
Denne flowmåler benytter en traditionel ekcitationsfrekvens.