På mejeriet gennemgår mælken først en række processer, der er ens - uanset, hvad den senere anvendes til. Mælken renses, når den pumpes ind i køletankene, den centrifugeres, homogeniseres og varmebehandles. Herefter gennemløber mælken en kortere eller længere række af særlige processer, inden den er klar til at komme ud til forbrugeren.
Processerne varierer alt efter, hvilket produkt mælken ender med at blive til. Overordnet set er der fire muligheder:
• Mælk og fløde
• Syrnede produkter
• Smør
• Ost
Tryk- og niveaumåling i omrørerbeholderen med VEGABAR 53.
Mælk omrøres langsomt ved omkring 4° C i omrørerbeholderen. En beskyttelsesatmosfære ved 2 bar over mælken sørger for beskyttelse mod bakterieangreb. Under rengøringsforløbet foregår der skrappe ting i beholderen. Den tomme beholder bliver renset med 2% til 5% lud ved 60°C og herefter steriliseret med damp på 125° C. Det er en virkelig belastning for følsom målingsteknologi. Her er VEGABAR 53 meget velegnet til niveaumåling, idet dens skillerum af førsteklasses stål eller legering er modstandsdygtig mod aggressiv rengøring og modstår rengøringstemperaturer på over 150° C.
Detektér høje og lave grænser med VEGASWING 61
VEGASWING 61 anvendes til
detektering af det høje og lave niveau. Sensoren, som arbejder efter vibrationsprincippet, finder pålideligt niveauet under både proces- og rengøringsfunktionen. Vibratorgaflen, som er lavet af 316L er svejset helt sammen med processamlingen og uden åbninger, og derfor nem at rengøre.