Yokogawa Rotamass TI - den nye Coriolis serie

Yokogawa Rotamass TI - den nye Coriolis serie

 

Yokogawa Rotamass TI - den nye Coriolis serie

Yokogawa´s nye ”Total Insight”-koncept er lanceret i forbindelse med frigivelsen af 6 nye coriolis-serier til markedet. Platformen er udviklet med det formål at give brugeren af udstyret ”Total Indsigt” i stadierne gennem udstyrets levetid. Målet er blandt andet at øge brugervenligheden af udstyret, samt at reducere de samlede omkostninger forbundet med målepunktet.

Det nye modelprogram består af 6 forskellige produktlinjer, med 2 tilhørende transmittere. Udvalget af kombinationsmuligheder giver brugeren en større fleksibilitet, når der skal findes en løsning til en specifik applikation.

Modelprogrammet er opdelt som følger:

(Klik på billedet for at se fuld størrelse)


Rotamass Nano:

Coriolismåleren bringer høj nøjagtighed til applikationer med lavt flow, selv under ekstreme installationsforhold. Typiske applikationer er doserings- og batchsystemer, præcisionscoatings, højtryksgasser m.m. 

Rotamass Prime:

Coriolismåleren er ideel til en bred vifte af applikationer, med mange muligheder for valg af procestilslutninger. Desuden har Prime-serien markedets laveste tryktab, og fås til en favorabel pris. Coriolismålerens applikationer er lige så alsidige som måleren selv, men af typiske applikationer kan nævnes proceskontrol, doserings- og batchsystemer, in-line koncentrations- og densitetsmålinger. 

Rotamass Supreme:

Denne coriolismåler sikrer optimal performance, selv under de mest krævende driftsforhold, fra kryogene- til højtemperatursapplikationer med flows op til 170 t/h. Supreme byder blandt andet på den højeste nøjagtighed, samt industriens bedste nulpunktsstabilitet og er ydermere alsidig i optioner. Typiske applikationer er måling af smeltet svovl, højpræcisions batch- og doseringsoperationer m.m. 

Rotamass Intense:

Denne robuste coriolismåler er designet til højtryksapplikationer. Med Intense-serien går sikkerhed og performance hånd i hånd, imens box-i-box designet minimerer indvirkninger af vibrationer i rørene. Intense benyttes blandt andet til hydrauliske applikationer, komprimerede gasser og offshore applikationer til f.eks. chemical injection. 

Rotamass Hygienic:

Flowmåleren specielt designet til fødevarer, bioteknologi- samt pharma-applikationer, med procestilslutninger i diverse clamps og mejeri-koblinger. Designet er kompakt, drænbart og tåler CIP/SIP. For at undgå at beskadige produktet, benyttes en lav excitationsfrekvens, samt lav flowhastighed. Hygienic-serien benyttes blandt andet ved fermenteringsprocesser, produkt kvalitetskontrol, styring af føde til bioreaktorer m.m. 

Rotamass Giga:

Coriolis-serien til high-flow applikationer, selv med et maksimum flow på op til 600 t/h, er nøjagtigheden i det lave flowområde stadig god. Dette gør denne flowmåler ideel til applikationer som cementering af borehuller, boremudder, loading/unloading af produkt, distributionsnetværk og meget mere. Med Giga-serien tilbydes et bredt udvalg af procestilslutninger, der let matcher rør, så der ikke er behov for ombygninger. Ydermere er der ingen krav til lige rørstykker før og efter måleren. 



Til de ovenstående 6 serier forefindes 2 transmitter-modeller, der kan vælges, alt efter ønsket funktionalitet til opgaven.
Essential-transmitterne er en ”basis”-transmitter, hvor Ultimate-transmitterne har øget nøjagtighed, samt yderligere funktioner, f.eks. koncentrationsmåling eller andre tekniske features. Både instrumenter og transmittere er opbygget efter ”Total Insight”-princippet, der garanterer performance gennem hele produktets livscyklus:

  • Simplified Selection
    6 dedikerede modeller med 2 forskellige transmittere sikrer den rette måler til enhver opgave.
  • Expert Guide   
    Simpel og brugervenlig brugerflade med guides til nem setup og konfigurering
  • Process Guard
    Event Management System til styring af bl.a. Empty Pipe Detection og intern datalogning i forbindelse med en utilsigtet hændelse. Datalogning foregår både før, under og efter hændelsen, så fejlsøgning i installationen gøres nemmere.
  • Maintenance Manager
    Få bedre overblik over hvornår udstyret reelt kræver vedligehold, og undgå unødvendige serviceomkostninger. Patenteret Tube Health Check for kontrol af målerørene, samt Total Health Check for kontrol af resten af målerens kredsløb – uden at forstyrre måleprocessen.
  • Data Mobility
    Transmitterne har indbygget MicroSD-kort til at gemme loggede data, samt tilgå udstyrets parametre i forbindelse med opsætning af flere enheder eller fjern-support.
  • Advanced Flexibility
    Få ”Features On Demand”, hvor tillægsfunktioner kan tilkøbes og efterfølgende aktiveres med en kode samt universel strømforsyning og et bredt udvalg af I/O-optioner.