Produkter » Regulatorer med ladderlogik

Medium_dataopsamling

Yokogawa har for nylig lanceret en ny regulatorfamilie, som med tiden skal afløse den gamle ”Green” serie, der har eksisteret i over 10 år.

Regulatorerne er udstyret med flere nye funktioner

Regulatorerne er udstyret med flere nye funktioner.

Display.

Displayet er blevet forbedret. Et farvet LCD-display med store klare segmenter giver hurtigt overblik over processen. Farvedisplayet har også givet mulighed for farveskift ved proces-alarmer, hvor det kan skifte fra hvidt  til rødt, og dermed hurtigt og tydeligt kan advare om en unormal situation.

Kommunikation.

Flere forskellige kommunikationsprotokoller kan nu vælges.

• Ethernet, med MODBUS/TCP.
• RS485 med MODBUS RTU eller ASCII protokol.
• RS485 peer to peer kommunikation. 4 mastere og op til 28 slaver kan defineres.
• Profibus DP.
• USB tilslutning for programmering og parametertuning med softwareværktøjet LL50A.

Ladderlogik i UT55A

Ladderlogik i UT55A

Avancerede reguleringsfunktioner

Afhængig af modellen, kan regulatorerne udføre både simple, og meget komplekse reguleringsopgaver.

• PID regulering
• ON/OFF regulering (1 punkts hysterese)
• ON/OFF regulering (2 punkts hysterese)
• To-positions regulering
• Varme/køling regulering
• Sample PI regulering
• Batch PID regulering
• Feedforward regulering

Ladderlogik i UT55A

Ladder sekvensprogrammering kan spare dig for en PLC

Afhængig af modellen, kan regulatoren leveres med op til 9 digitale ind- og 18 digitale udgange.

Med softwareværktøjet LL50A, kan ind og udgange, sammen med proces-værdien, konfigureres i en standard laddersekvensstyring, hvorved funktionsmulighederne for regulatoren bliver væsentligt udvidet.

Ladder funktionerne kan erstatte en lille PLC, som ellers ville være nødvendig til opgaven.

Typiske opgaver

F.eks. en batchopgave, hvor en forudbestemt mængde skal doseres, samtidig med at flowet holdes konstant.  Eller som vist her til venstre, hvor en hærdeproces styres af regulatoren alene.

batchopgave, hvor en forudbestemt mængde skal doseres

Ind- og udgange

Regulatoren kan konfigureres til alle typer af termocouplefølere, Pt100, spændingsindgange og 0/4-20 mA, og håndterer forskellige udgangssignaler som 4-20 mA, impulsudgange, relæudgange og motorventilstyring.

Regulatoren kan konfigureres til alle typer af termocouplefølere

Autotuning og Fuzzy Logik

Regulatorerne har naturligvis autotuningsfunktioner, og som noget specielt for Yokogawas Controllere har de indbygget Fuzzy Logik til at undertrykke ”overshoot”, samt ustabilitet ved ændrede procesparametre.

Autotuning og Fuzzy Logik

De 4 nye modeller hedder UT32A, UT35A, UT52A og UT55A. De er udstyret med flere nye funktioner.


Downloads