Service/Kursus - Ledningsevne

Kursus - Ledningsevne


I løbet af Ledningsevne kurset vil du få et indblik i hvorfor man måler ledningsevne, grundlæggende viden om ledningsevne, opbygning af elektroder til måling af ledningsevne, kalibrering og optimal montage af udstyret.

  • Hvorfor måle ledningsevne
    I denne sektion vil vi se nærmere på hvad du kan bruge en ledningsevne måling til, samt hvilke forventninger du kan have til målingen og nøjagtigheden.

  • Grundlæggende viden om ledningsevne
    Vi ser på den grundlæggende viden omkring ledningsevne teori med fokus på hvordan en elektrode virker. Vi vil ligeledes undersøge hvad en ledende opløsning er, hvordan den virker og hvordan du kan måle ledningsevnen. Ydermere vil du opnå en forståelse af hvilke parametre, der kan influere din måling.
  • Opbygning af elektroder
    Vi vil afdække hvilke typer elektroder der findes på markedet i dag, samt deres fysiske opbygning b.la. celleopbygning. 

  • Kalibrering
    Vi undersøger vigtigheden af at kalibrere og hvad forskellen er mellem en sporbar og akkrediteret kalibrering. Ligeledes ser vi på hvilke fordele, der kan være ved at udføre en akkrediteret kalibrering. Slutteligt for du et indblik i hvilke standarder/referencer der findes på markedet og hvilke er fornuftige at bruge til kalibrering. 

  • Montage
    Afslutningsvis kommer vi også ind på hvordan du monterer dit permanente eller ikke-permanente udstyr korrekt, hvilke problemstillinger der kan opstå, samt typiske fejl, der begås i processen.

Mål

Når du er færdig med kurset har du fået et overblik over steder i processen, hvor det kan være fordelagtigt at måle ledningsevne. Du vil have en forståelse af, hvilke parametre der influerer dine målinger og kunne identificere eventuelle problemområder. Du vil have kendskab til, hvilke elektroder der findes på markedet samt hvilke der er mest brugbare i forskellige situationer, så du kan identificere og tilpasse den mest optimale løsning til din proces. Du vil kende vigtigheden af kalibrering samt forskellige kalibreringsmetoder. Du vil ligeledes vide hvordan du skal montere ledningsevnemåleren i processen for at opnå et korrekt måleresultat.

Målgruppe

Måling af ledningsevne kan b.la. bruges til kontrol og overvågning. Derfor kan dette kursus være relevant for dig hvis du fx arbejder med:
  • Overvågning af renhed på vand i processen
  • Kontrol af vand i processen
  • Kontrol af drikkevand
  • Kontrol/overvågning af spildevand

Det praktiske

Kurset er inklusiv fuld forplejning herunder morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe samt snacks, te, kaffe og vand. Du får selvfølgelig udleveret kursusmateriale og et certifikat for deltagelse på kurset. 

Dato: Åben for tilmelding 
Tid:  8:30 - 16:00
Sted:  Insatech A/S, Næstvedvej 73C, 4720 Præstø
Pris: 4.500,- ekskl. moms (DKK)

Tilmelding

Der er plads til 12 personer på kurset og det bliver gennemført med mindst 6 tilmeldinger. Tilmeldingen sker efter først til mølle princippet, da der ofte er mange tilmeldinger. Prisen for ledningsevne kurset er DKK. 4.500 ekskl. moms. Vi gør opmærksom på at tilmelding til kurset er bindende. 
 

Du kan blive skrevet op eller tilmelde dig ved at skrive eller ringe til:

Annette Henriksen
ahe@insatech.com
2761 4528







Tilpassede kurser præcis til dine behov

Hvis ikke dette kursus dækker dine behov har vi ofte afholdt kurser målrettet netop dig og din virksomhed. Vi har for eksempel afholdt kurser med fokus på instrumenter eller uddybende kurser om specifikke måleprincipper. Hvis du ønsker et tilpasset kursus er du altid velkommen til at skrive eller ringe, så tager vi en snak om dine behov.